Er du vores nye windsurfer i klubben?
I klubben værnes vi om det gode surfkultur som startede i 1981. Klubben tilbyder træning til nybegyndere og videregående. Når du bliver bidt af sporten vil du helt sikkert invistere i dit eget surfudstyr, og have det sjovt på fjorden med os andre.
Vi er i gang med at opbygge ny hjemmeside, så flere informationer følger senere. Vedrørende spørgsmål kontakt venligst Vlad fra kontakt siden.

Find alle informationer du har behov for
Vejle Windsurf & SUP klub tilbyder to windsurf hold, for at lære at blive en god windsurfer. Vi har et forårs- og efterårs kursus, som strækker sig over 12 lektioner via 4 uger. Efterfølgende har man muligheden for at videreudvikle sine egenskaber hver mandag og onsdag til samme tid.
Forårs kurset starter – den 28. April 2021 (med forbehold for udmeldinger fra myndigheder)
Efterårs kurset starter – den 16. August 2021
Reservér i kalenderen – onsdag fælles grill aften
Onsdag aften afholder vi altid en fælles grill aften. Grillen tændes op kl. 19.00 efter træningsenheden. Alle er velkommen og man medbringer bare sit eget grillmad og tilbehør.
Hold fakta
Tidsrum 12 lektioner
Holdstørrelse (maks.) 10 personer
Pris for medlemmer 900 kr. pr. person
Min. alder 12 år
Kurset afholdes
– Mandag kl. 16.40 – 19.00
– Onsdag kl. 16.40 – 19.00
– Lørdag kl. 9.00 – 12.00
Sidste tilmeldingsfrist er 2 uger før den 14. April 2021.
Hvis holdet eventuelt allerede er fuld booket, kan du bede om at blive skrevet på vores venteliste til næste holdstart.
Sidste tilmeldingsfrist er 2 uger før – den 02. August 2021.
Hvis holdet eventuelt allerede er fuld booket, kan du bede om at blive skrevet på vores venteliste til næste holdstart.
Det påhviler instruktørerne at fordele skoleudstyret blandt de fremmødte. For at alle kan få størst mulig glæde af skoleudstyret kan instruktørerne forlange at skoleudstyret skifter bruger i løbet af en trænings aften.
Alt skoleudstyret hentes og afleveres på rette sted før og efter brug og vi hjælper hinanden med at bære udstyr og ikke mindst at holde orden i udstyret.
Alle hjælper med at få gummibåden i vandet og op af vandet før og efter træning.
Efter Skippermøde og på tegn fra instruktørerne (signalhorn, flag eller lignende) må alle, der ikke har særlig tilladelse, gå på vandet. Ligeledes på tegn fra instruktørerne (signalhorn, flag eller lignende) skal alle, der ikke har særlig tilladelse gå på land.
Ved briefing/skippermøde informeres om aftenens træning på vandet og vind/vejr forhold.
På vandet trænes der indenfor en afmærket bane eller efter nærmere aftale med instruktører ved briefing/skippermøde.
I tilfælde af for lidt eller for meget vind kan instruktørerne aflyse træningen eller igangsætte passende aktiviteter, så som svømmeprøve 200 meter, søfartsregler, trim af udstyr, sikkerhedsregler, fjordbadning, vedligeholdelse, osv.
Begyndere som møder op til windsurfing for første gang, vil få en særlig begynderinstruktion de første træningsaftener. Hvis der er for meget vind for begyndere, kommer han/hun ikke på vandet, men tilbydes at komme ud i gummibåden for på nærmere hold at opleve den der træner.
Vi følger diplom vejledningen fra Dansk Sejlunion. Læs mere om windsurfer 1, 2 og 3 her.
Vores klub aftener
I klubhuset skriver man sig på en liste, umiddelbart inden man tager på vandet og ligeså streger man sig på listen efter man er taget på land efter træning.
Denne procedure sikrer at ingen er ”glemt” overset når 20-30 windsurfere har været på vandet en træningsaften.
Gummibåden og jollen er klubbens redningsbåde. En forudsætning for at tage på vandet er at en af disse både er i vandet og klargjort til at sejle.
Alle der windsurfer skal være bevidste om sikkerhed er vigtig.
Alle der tager på vandet for at windsurfe, skal være iført en våddragt og en svømmevest der passer i størrelsen og sidder ordentligt til kroppen. På fødderne bør man have windsurferstøvler.
Alle der windsurfer skal kunne svømme 200 meter og være raske og i fysisk god form.
Tjek altid vejrudsigten, og tag hellere en tur for lidt end en tur for meget, og stop mens du stadig har energi til at tackle en eventuelt kritisk situation.
I udstyrs skurene med hylder hænger der en nøgle til skuret med gummibåden. Medlemmer over 18 år kan uden for træningsaftener i
nødssituationer bruge bådene som redningsbåde, hvis det måtte blive nødvendigt.
Sejlads hen over sejlrenden på fjorden er kun tilladt, når instruktørerne skønner at den enkelte windsurfer behersker udstyr og søfartsregler.
Hvis windsurferklubben og dens instruktører oplever en manglende disciplin ift. især sikkerhed, men også behandling af skoleudstyr og det kammeratlige samvær, kan det blive nødvendigt med udelukkelse.
Med venlige hilsner
Bestyrelsen
Få et indtryk af vores windsurf træning
Hvem er windsurf instruktør?

Vladyslav (Vlad) Ostermann
Formand & windsurf instruktør med 4 års erfaring

Lars Thannel Frederiksen
Bestyrelses medlem & windsurf instruktør siden tidernes morgen.

Marie Louise L. Nielsen
Windsurf instruktør med 2 års erfaring.

Thomas L. Nielsen
Windsurf instruktør med mange års erfaring.

Ole Rud
Bestyrelses medlem & windsurf instruktør

Mette K.
Windsurf instruktør med mange års erfaring.

Michael P.
Windsurf instruktør med mange års erfaring

Henrik P.
Ny windsurf instruktør

Bjarne K.
Windsurf instruktør med 1 års erfaring.

Alexander N.
Windsurf instruktør med 2 års erfaring.

Jørgen V.
Tilkalder windsurf instruktør med mange års erfaring.

Vil du være windsurf instruktør?
Kontakt os venligst og vi finder ud af det.