"Ny" gammel klub fra 1. januar 2020

Kære medlem af Windsurf og Sup på Dampskibsvejen 23

Vi afholdt generalforsamling søndag, den 27 Oktober, hvor det blev vedtaget, at windsurf- (og SUP) afdelingen skal melde sig ud af Sejlklubben Neptun.

Udmeldelsen effektueres pr. 1. januar 2020, og det betyder, at vi allerede nu forbereder vores selvstændighed, og vi har derfor nogle vigtige ting, I skal oplyses om.

Vi skal oplyse jer om, at vi snarest (jan 2020) udsender opkrævning for medlemskab til det kommende år (2020) direkte til jer for at være medlem af vores windsurfing og SUP klub. Vent med at indbetale indtil du har fået opkrævning fra Vejle windsurf & SUP klub.

Vi skal endvidere oplyse jer om, at I derfor ikke skal betale kontingent til sejlklubben som hidtil. 

Jeg kan for god ordens skyld meddele, at det er vores eksisterende klub, der fortsætter, og at vi beholder alle aktiver – både pengene i banken, vores udstyr og klubhus/areal. Vi har haft dialog med kommunen om forholdet omkring vores klubhus m.v. og har haft både advokat til at gennemgå forholdene omkring udmeldelsen og vores aktiver, ligesom vi har haft en dialog med sejlklubben herom.

Vi ønsker fremadrettet at have et godt forhold til sejlklubben og vil gøre vores yderste for, at dette lykkes. Men vi ser allermest frem til at få væsentligt flere penge at råde over – til gavn for vores medlemmer – da vi ikke længere skal lægge væsentlige beløb til finansiering af aktiviteter for sejlklubben.

Navnet på nye klub er: Vejle Windsurf og SUP Klub. Vores nye hjemmeside hedder www.vejlesurf.dk, Administration system er conventus som er anvendt i mange foreninger i vejle kommune.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Vladyslav Ostermann,
tlf. 27505615 eller maltsevvlad@hotmail.com

Med venlig hilsen
Bestyrelsen